Hvad får en normalbegavet SimplyMEPIS 2004 og Debian 3.1 Sarge bruger til at skifte sin ene velfungerende Linux-distro ud med en ny Ubuntu 4.10 installation?
… Nysgerrighed, naturligvis!
… Som forholdsvis newbie og tilfreds Debian 3.1 Sarge bruger (på min hjemme PC), var jeg stadig åben for hvad andre “leverandører” kunne ha’ drevet den suveræne debian-distro til og Ubuntu virkede spændende.
Jeg er primært KDE-bruger, idet jeg via Linspire 4.5, senere SimplyMEPIS og nu debian, simpelthen blev vænnet til at benytte dette velfungerende skrivebordsmiljø og derfor var min nysgerrighed stor, for igen at møde Gnome som jeg ikke har benyttet, siden min tid med Fedora Core 1.
På min job-LapTop (DELL Latitude D600) har jeg tidligere installeret en SimplyMEPIS2004 partition og denne har jeg
flittigt benyttet når ikke firmaets applikationer krævede at jeg brugte winXP-platformen.
Det var derfor en stor beslutning, da jeg udskiftede den velfungerende SimplyMEPIS 2004, med Ubuntu 4.10 og efter en problemløs installation (via ubuntu’s modificeret debian 3.1 net-installer) incl. nye opdateringer, erfarede at mit Lydkort IKKE fungerede, efter første opstart og login i Gnome!
Efter nogle foreskellige fejlsøgninger og justeringer via “Computer > Desktop indstillinger > Lyd” og det stadig ikke virkede, fløj jeg direkte til Ubuntu-Forummet og fandt en
HOWTO om Ubuntu og DELL LapTops.
Denne information og følgende redigering af grub/menu.lst løste lydproblemmet og min Ubuntu installation kunne nu begynde at bedømmes, eftersom lyden nu også fungerede.
Ubuntu 4.10 har som standard det nye Gnome 2,8 Skrivebordsmiljø og Ubuntu’s lay-out er meget lækkert, enkelt og brugervenligt, med de mest benyttede applikationer som f.eks. Firefox-webBrowser
og Evolution e-mail Clienten i top-bjælken og OpenOffice, Gimp, gPhoto og andre, lige ved hånden fra menu-punktet, programmer.
Alle programmerne i Ubuntu, er velkendte opdateret løsninger fra OpenSource universet og de er godt integreret i Gnome 2.8 skrivebordet med dansk menutekst, hvis ellers Dansk er valgt som sprog under installationen.
I forhold til en SimplyMEPIS 2004 installation, er Ubuntu 4.10 dog bagud på point som “Point and Click Linux-distro”, når det drejer sig om ntfs-support, browser-plugins og mutimedia-applikationer som Java, Realplayer, mPlayer og win32 codecs, da disse ikke er med i basis-installationen, p.g.a. Ubuntu’s krav om frie software- og licensregler, der er nært beslægtet med debian/GNU Linux licensen.
Umiddelbart kan disse applikationer heller ikke lige efterinstalleres, uden at man først tilføjer/udkommentere flere
arkiver i Ubuntu’s etc/apt/source.list, men det findes der uofficielle løsninger på. (Se mere på www.ubuntuguide.org, Den er ganske lærerig! ).
Dette er som sådan ikke noget problem for os, der er vant til Linux (og apt-get ), men måske ikke det nemmeste for en førstegangs Linux-bruger, der gerne vil skifte væk fra “windåsen”. Følger man Ubuntu-guiden, er man dog hurtigt op at køre, med ntfs-support og relevant multimedia Software og nye brugere få således bekendtskab med at bruge en Terminal i Linux. (Ivørigt burde der være et link til den uofficielle Ubuntuguide webside direkte på Ubuntu-skrivebordet, så nye brugere hurtigt kunne få denne hjælp!)
Når man arbejder i Ubuntu, mærker man tydeligt, at der er kælet for detaljerne i form af velindrettet menuer med veludvalgte programmer, der hurtigt giver brugeren et overblik. Selvom jeg ikke er vant til Gnome skrivebordet, følte jeg mig hurtigt hjemme og kunne straks anvende computeren til almindelige kontor-opgaver og den fandt selv andre computere på netværket via menupunktet “Computer > Netværk”.
Mange andre Linux-distributioner har det med at være “over-loaded” med software, som egentligt kun forvirrer nye
brugere og optager unødig plads på PCen. Har man behov for et program, der ikke er med i basis-installationen af Ubuntu, kanman jo bare efterinstallerer fra Ubuntu’s eller andre debian-arkiver via apt-get. (eller Synaptic, den grafiske apt-get brugerflade )
Ingen tvivl om, at det af Mark Shuttleworth grundlagte Ubuntu Linux, er et ambitiøst projekt og at der er penge bagved, mærker man tydeligt, når man ser på den professionelle markedsføring og udvikling, distroen har haft, på relativt kort tid (Udgivet i Oktober 2004 ).
Alle ubuntu-udviklerne er håndplukket fra de førende Linux og OpenSource miljøer og alene det, at Ubuntu Linux har valgt at distriburerer CD-sæt gratis til hele verden og fastlagt tidsbestemte udgivelses-skemaer, vidner om, at de mener denne Linux-udgivelse alvorligt.
Min Konklusion.
For mig er debian-baserede Linux-distroer det rigtige valg, p.g.a det store software-udvalg og stabilitet.
Sydafrikanske Ubuntu Linux er vel nærmest at betragte som en Debian Sarge i “faste rammer”, samt et særdeles godt bud på en brugervenlig Linux-distro og et seriøst alternativ til nye Linux-brugere, der nemt vil skifte deres OperativSystem til et GNU/Linux med en god support og et veludviklet bagland.
Efter 14 dage med Ubuntu 4.10 på min LapTop, er jeg hurtigt blevet Ubuntu-fan og har ingen planer om at geninstallere, min for tiden, anden ynglings-distro SimplyMEPIS 2004. Og med hensyn til Gnome 2.8 brugerfladen, ja så er jeg egentligt hurtigt blevet fortrolig med den! (Ellers kan KDE jo hentes via apt-get og et debian-mirror.)
Man får som bruger, nærmest et magisk forhold til Ubuntu Linux. Selvom der i ubuntu’s første udgivelse er en del små fejl og mangler, vidner den store globale interesse og de mange brugere og support-sider, allerede om at denne Linux-distro er en succes og et stort skridt i retning af hvad GNU/linux skal være
for at blive anerkendt og anvendt af almindelige PC-brugere. Jeg glæder mig allerede til at prøve næste udgivelse med kodenavnet, Hoary.
Skulle jeg f.eks. starte et firma imorgen, ville jeg ikke have nogle betænkligheder ved at udstyrer kontorets PCer med et Ubuntu Linux OS, for det indeholder alt det man kan forvente af et moderne styresystem til daglig produktivitet, netværk og brugervenlighed, ovenikøbet tilmed gratis og mere sikkert at anvende end andre mere kendte styresystemmer.
Ubuntu Linux er hurtigt blevet en ny stjerne på Linux-himmelen, måske ikke så mærkeligt, når man tænker på at grundlæggeren allerede har været i rummet!
//madzzoni 2005