Under motto’et “Seriously secure mobile messaging”
lancerede det schweiziske IT-firma Kasper Systems GmbH i sensommeren 2013, deres nye mobil-App Threema, der stort set i brug fungerer ligesom den populære, nu Facebook-ejet, WhatsApp, som idag benyttes af mere end 450 millioner brugere verden rundt til at sende omkostningsfri internationale beskeder fra SmartPhones, til familie, venner og samarbejdspartnere via online netværk som Edge, 3G, LTE eller internettet. Til sammenligning har Threema pt. ca 400.000 brugere, men antallet stiger støt dag for dag, ikke mindst pga. den sidste tids afsløringer af NSA’s spionage mod EU med videre.
Threema tilbyder krypteret chat og beskeder
Threema er en mobil Messaging-App, der sætter ny standard for bruger-sikkerheden indenfor online besked-tjenester. Med garanteret ægte end-to-end kryptering, kan du være forvisset om, at kun du og den tiltænkte modtager kan læse dine beskeder og se dine billeder med mere, lover udbyderen af tjenesten.
I modsætning til flere andre populære Messaging-Apps (herunder dem, der hævder at bruge kryptering), kan selv ikke firmaet bag Threema-App som server operatør, læse dine beskeder og derfor heller ikke ikke amerikanske NSA.
Threema Messenger er en cross-platform smartphone App der i øjeblikket er til rådighed til iPhone og Android telefoner. Applikationen udnytter PUSH-meddelelser til straks at få beskeder, billeder og placeringer fra dine godkendte kontakter.
Når du har installeret Threema App’en finder du automatisk nemt dine kontakter og venner på Threema netværket, ved at synkronisere dine kontakter på din SmartPhone, eller ved at tilføje dem manuelt, hvis du foretrækker det – det er dit valg.
Threema App’en koster pt. 13,- Kr. i App-Store til iPhone, iPad og lidt mindre til Android baseret SmartPhones, – hvilket dog må siges at være en billig pris for en App, der sikre “privatlivets fred” for brugerne, privat eller professionelt.
En App – Made in Switzerland.
Er du på udkig efter en brugervenlig Messenger-App med fokus på data-sikkerhed og stabilitet, er Threema helt sikkert et godt alternativ til WhatsApp, der blot 2 dage efter Facebook købte App’en for for 16 milliarder dollar oplevede et flere timers langt servernedbrud.
Min Threema App ID: YKJDV4EF
Se mere info om den sikre Threema Messenger her: Threema App (Engelsk)