Der findes vel næppe en bedre måde at teste en ny computermodel på, end ved selv at købe den, – og så tage den i brug som sin daglige computer med alle sine gøremål og vante programmer!
Som erstatning for min gamle velfungerende iMac G5 (PPC) har jeg netop erhvervet mig den nye 21,5″ iMac-Alt-i-computer fra Apple, – og hold da op, den er bare lækker til prisen!
iMac Facts:
Med quad-core processorer og avancerede grafikfunktioner er den nye iMac den hidtil hurtigste og mest kraftfulde iMac.
21,5″ og 27″ modeller, en af følgende:
3,06 GHz Intel Core 2 Duo-processor med 3 MB fælles L2-buffer
3,33 GHz Intel Core 2 Duo-processor med 6 MB fælles L2-buffer
27″ modeller, en af følgende:
2,66 GHz quad-core Intel Core i5-processor med 8 MB fælles L3-buffer; dynamisk Turbo Boost-ydeevne op til 3,2 GHz.
2,8 GHz quad-core Intel Core i7-processor med 8 MB fælles L3-buffer; dynamisk Turbo Boost-ydeevne op til 3,46 GHz; Hyper-Threading med op til 8 virtuelle kerner.
4 GB (to 2 GB SO-DIMM-enheder) 1066 MHz DDR3 SDRAM; fire SO-DIMM-pladser understøtter op til 16 GB.
.Ja, jeg er en MacAholic og i særdeleshed en iMac fan, – men det bliver man altså hurtigt, når man på under 10 minutter, fra man startede design-vidunderet op første gang, er fuldt kørende med trådløs Magic-mus og tastatur på sit WiFi-internet med email, webbrowser og et hav af brugervenlige programmer som er standard i det nye suveræne Mac OS X 10.6 Snow Leopard, der som tidligere versioner af styresystemmet, er baseret på det klippestabile UNIX fundamentet.
Udover at være en design-perle med en ny fantastisk krystalklar LED-skærm og den nye brugervenlige Magic Mouse, har den nye iMac Multimedia-maskine også masser af kræfter, – med 4GB RAM og 3,06 GHz Intel Core 2 Duo-processor som standard, er den bare hurtig at arbejde på, selv med lidt “tunge” OpenSource-programmer som NeoOffice kontorpakken og The Gimp igang, samtidigt med at DR Live TV kører i perfekt opløsning.
Efter 2 dage med fuld produktivitet på min nye iMac, kan jeg kun sige, at jeg endnu engang ikke er blevet skuffet over at investerer i en ny Mac, – den giver bare fuld valuta for pengene og brugeren en helt ny måde at opleve en computer på!
For de nysgerrige, har min gamle iMac G5 endt sine dage som TV og multimedia-maskine i mit soveværelse!
(Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret af Apple, men skrevet ud fra min egen frie mening og oplevelse af produktet!)
Jeg har længe ventet på at det kunne blive muligt at skifte til en ny Mac, men NU er tiden kommet og min min nye iMac er bestilt! Glæder mig til at modtage min iMac og sige farvel til Windows PC’en!
-Steffen
Tillykke med din beslutning Steffen og Velkommen til den frie verden 🙂
Er sikker på at du bliver tilfreds med din nye iMac, den er bare lækker!… har du behov for hjælp med OS X, så skriver bare… men ellers er der masser af hjælp på nettet, hvis der er noget du vil vide om Mac OS X, – bare brug Google!
@ skrives ved at klikke “alt” og @-tasten samtidigt, det er nok den første udfordring du møder 😉
“Højre-klik” bruges også på Mac, men her klikker du blot “ctrl” + klik for funktionen.